Efter fire uger i Indien, er vi nu kommet til Sri Lanka, hvor vi har rejst de sidste to uger.
Den sidste aften i Mumbai, ville Frida og jeg gerne prøve en tur i hestevogn. Derfor tog vi en vogn til vores sædvanlige pizza-restaurant, hvor vi fik den sædvanlige pizza. Bagefter fik vi også en is, inden vi gik hjem.
Næste dag var det så blevet tid til at forlade Mumbai – og Indien. Vi skulle tidligt op, men dog ikke allerede kl. 5.20, hvor Frida og jeg fik vækket hinanden. Efter at vi havde pakket de sidste ting og fået lidt morgenmad, blev vi hentet og kørt til lufthavnen.
Desværre var vores fly forsinket, så vi havde ret travlt, da vi mellemlandede i Chennai. Der havde dog ikke været nogen grund til at skynde sig så meget, for vores næste fly var endnu mere forsinket.
Derfor landede vi også med en times forsinkelse i Colombo i Sri Lanka. På vejen havde jeg ikke fået sovet middagslur, så der gik ikke lang tid, før jeg sov i den minibus, der skulle køres os til vores hotel. Heldigvis var der rigtig god plads, så jeg kunne brede mig over to sæder.
Da jeg vågnede igen, var vi kommet til Sigiriya – efter 3,5 timers kørsel. Klokken var efterhånden blev 21.30, så efter vi havde kigget os lidt omkring på hotellet, sov vi videre på vores værelse.
Det havde været en ret lang tur fra Mumbai, så næste dag stod på afslapning ved poolen efter morgenmaden. Her spiste vi også frokost – inden jeg skulle sove middagslur. Og da jeg vågnede igen, var der mere badning på programmet.
Dagen sluttede med at vi gik en tur i området udenfor hotellet. Her var vi bl.a. inde i en lille træskærerbutik, hvor der ikke lige var noget, som vi skulle købe. Alligevel fik Frida og jeg hver en lille træelefant i gave af ejeren.
Næste dag var programmet stort set det samme – morgenmad, pool, middagslur, mere pool og så aftensmad, inden vi skulle sove.
Efter to dage med total afslapning, var det ved at være tid til at foretage sig lidt igen. Dagen startede dog på samme måde som de to foregående med morgenmad, pool og middagslur.
Men efter at jeg havde sovet, tog vi en tuktuk til den nærliggende Sigiriya Klippe, som vi skulle op på toppen af (godt 200 meter oppe). Vejen derop bestod for det meste af en lang række af trapper. Og da jeg kun kunne gå en lille del af turen selv, så bar far mig det meste af vejen.
Det var vist ret hårdt for ham, men udsigten fra toppen var rigtig flot. Herfra kunne vi bl.a. se vores hotel og pool. Da vi kom ned igen, tog vi en tuktuk tilbage i nærheden af vores hotel, hvor vi fik en is. Og så var vi en tur i poolen igen.
Om aftenen var jeg rigtig træt, så efter at vi havde spist aftensmad, lagde jeg mig bare til at sove – helt uden at få læst godnathistorie. Og til forskel fra Frida, så er det meget sjældent, at jeg gør det.
Dagen efter skulle vi igen opleve noget, så efter morgenmaden tog vi en tuktuk til byen Dambulla, der ligger i nærheden af Sigiriya. Her havde mor og far læst om nogle tempel-huler, som skulle være interessante.
Hvad de ikke havde fået læst var, at de lå 160 meter oppe – og vi derfor igen skulle op ad en masse trapper. Og selvom jeg kunne gå lidt mere selv end dagen før, så måtte far igen bære mig en stor del af vejen.
Oppe i tempel-hulerne fandt Frida nogle magiske penge – og det gjorde jeg også lige efter hende. Jeg forstod det ikke helt, men det var vist nok noget med, at det man købte for pengene ville blive magisk. Jeg har dog endnu ikke brugt nogle af dem.
Da vi kom tilbage til hotellet, spiste vi frokost ved poolen. Og så fik jeg en sen middagslur. Bagefter var jeg igen lidt ved poolen, inden vi skulle spise aftensmad.
Efter de to hårde dage, var sidste dag i Sigiriya sat af til afslapning. Så dagen gik med morgenmad, pool, middagslur, mere pool og aftensmad.
Sidste torsdag skulle vi så videre fra Sigiriya til Ella. Derfor var vi tidligt oppe, og efter morgenmaden blev vi kørt til en togstation 2,5 timer væk. Vi var i rigtig god tid og måtte derfor vente yderligere to timer, inden vi kom på toget.
Ifølge mor og far skulle toget været et rigtig luksustog, hvor man bl.a. kunne komme udenfor på en platform at stå. Men det viste sig at være meget dårligere end det, som de havde set på hjemmesiden.
Det var mor og far ret sure over, men jeg syntes nu det var et ok tog. På den sidste del af togturen sov jeg to timer, men det var alligevel lang tid at køre i tog i syv timer – og vi var endda en time forsinket. Udover at sove fik jeg også spillet iPad og tegnet på vejen.
Jeg vågnede da vi kom til togstationen i Ella. Her blev vi hentet og kørt til vores hotel lige i nærheden. På hotellet var de klar med aftensmad, som vi lige skulle spise først. Derfor var klokken også 21.15, inden jeg sov den aften.
Næste morgen var jeg alligevel meget tidligt oppe. Måske var det fordi, at der havde været meget spændende i restaurant-området – hvor der var en masse legeting. Ejeren havde en søn, og han havde bl.a. en gynge og et skib med en masse dyr.
Så efter morgenmaden fik Frida og jeg lov til at lege lidt med tingene – sammen med drengen. Først var jeg lidt genert, men kort tid efter sad jeg og legede ved samme bord som ham.
Resten af formiddagen hyggede vi på vores terrasse, hvorfra der var en flot udsigt ud over bjergene. Da jeg havde sovet middagslur, gik vi en tur ned ad en meget stejl bakke til selve Ella.
Her spiste vi aftensmad og fik en is, inden vi gik op ad bakken igen. Eller det vil sige at de andre gik op ad bakken, mens jeg blev skubbet i min klapvogn – hvilket vist var lidt hårdt. Jeg var rigtig træt og kom derfor ret tidligt i seng den aften.
Næste dag skulle vi på tur til Little Adams Peak, der var en udsigtspunkt i området. Vi blev kørt i tuktuk til starten af en vej, hvorfra vi kunne gå resten af vejen. Mor og far havde regnet med, at det var en sti og havde derfor ikke taget klapvogn med.
Det kunne de nu godt have haft gjort, for det var en bred grusvej. Først ville jeg bæres, men efter et større hysterianfald blev det til, at jeg måtte gå selv. Den sidste del af turen til toppen var dog op ad nogle stejle trapper – og så måtte jeg bæres igen.
Igen var der flot udsigt, som vi kunne nyde, inden vi igen skulle ned ad trapperne. Her blev jeg også båret – og da vi kom ned til vejen igen, ville jeg ikke gå selv. Far gad vist ikke mere ballade, så han valgte at bære mig hele den lange vej tilbage.
Der, hvor vi var blevet sat af, var der en lille restaurant, som vi besluttede os for at spise frokost på. Frida og jeg fik dog ikke spist så meget, for der var nogle rigtig søde marsvin, fugle og kaniner. Og vi fik endda lov til at holde to små marsvin selv.
Da jeg kom hjem, fik jeg en middagslur. Og resten af dagen var vi på terrassen, inden vi spiste aftensmad nede i byen.
Dagen efter var det søndag – og derfor skulle vi til et søndagsmarked i en by i nærheden. Her var vi de eneste turister. Og når vi så samtidig var børn, så var vi rigtig interessante – og fik meget opmærksomhed. Alle var dog meget søde og smilende – og de var faktisk ikke så nærgående, som de havde været mange andre steder.
Efter markedet gik vi lidt rundt i byen, inden vi tog med vores tuktuk tilbage mod Ella. På vejen faldt jeg i søvn, og da jeg sov videre i klapvognen, valgte mor og far at spise frokost nede i selve byen.
Da jeg vågnede igen, var de ved at handle i det lokale supermarked. Og bagefter gik vi tilbage til hotellet, hvor vi hyggede resten af dagen.
Inden vi gik mod byen for at spise aftensmad, gik vi lidt videre ned ad den vej, hvor vores hotel lå. Her så vi aber og nød også den flotte udsigt ud over bjergene.
Aftensmaden blev spist på samme restaurant som dagen før. Her var der en del hunde, der var meget søde – men også lidt nærgående.
Da vores togtur ikke havde været den bedste – og det bl.a. havde været mørkt på den sidste del af turen, ville mor og far gerne prøve at køre med tog igen. Derfor tog vi næste dag toget til byen Haputale, der lå en times kørsel væk.
Til forskel fra den forrige togtur, så kunne vinduerne åbnes, så vi rigtig kunne nyde den flotte natur udenfor. Til gengæld skete der ikke meget i Haputale – udover at vi fik nogle flotte armbånd, der næsten intet kostede. Så efter frokosten (hvor der var en sød kat), tog vi en tuktuk til en tefabrik et stykke væk.
Her så vi, hvordan man laver te, inden vi kørte tilbage til Haputale igen. Efter noget ventetid kom vores tog, og vi kørte tilbage mod Ella. På vejen faldt jeg i søvn – og sov videre i min klapvogn.
Jeg vågnede dog, da snakken faldt på is. Og så Frida og jeg sådan en, inden vi handlede og gik tilbage til hotellet til afslapning resten af dagen.
Mor og far havde besluttet sig for at spise på hotellet, så Frida og jeg fik aftensmad tidligt. Og far og mor spiste så senere, mens jeg lå i en hængekøje og spillede iPad, indtil jeg kom i sng kl.20.30.
Efterhånden havde vi set det meste omkring Ella, men der var lige et vandfald, som vi kunne køre til. Det var dog ret kedeligt, så vi var der ikke lang tid, før vi kørte tilbage med vores tuktuk til Ella. Her spiste vi frokost og handlede. Og resten af dagen hyggede vi på terrassen, inden vi spiste aftensmad på hotellet som dagen før.
I onsdags skulle vi så videre til et nyt sted. Klokken 10 blev vi hentet, og på vejen fik jeg lige sovet en times tid.
Første stop var et ”elefantsygehus”, hvor elefanter, som er kommet til skade, kan komme og blive plejet, inden de bliver sat ud i naturen igen. Her så vi dem blive fodret – hvilket var lidt kedeligt.
Bagefter skulle vi over på en restaurant. På vejen faldt jeg og slog mit knæ – som i forvejen havde flere sår efter tidligere fald. Det gjorde rigtig ondt, og var meget lidt sjovt.
Efter frokosten skulle vi på safaritur i den nærliggende nationalpark. Her kørte vi rundt i en jeep og så bl.a. bøfler, elefanter, krokodiller og en masse fugle. I starten var det meget sjovt, men efterhånden blev den tre timer lange tur lidt kedelig. Så jeg lå og hvilede mig lidt på vejen – selvom det bumpede meget.
Så var det lidt sjovere med den is, som vi fik, inden vi skulle køre det sidste stykke til Kamburugamuwa, hvor vi er nu. På vejen faldt jeg i søvn, og da vi kom frem til hotellet, sov jeg videre og blev båret ind på vores værelse.
Derfor var det også lidt mærkeligt at vågne et helt ukendt sted. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det var et rigtig dejligt værelse, som vi havde fået. Her er både soveværelse og stue. Og så kan man gå direkte ud på en terrasse – hvorfra man kan gå videre til poolen fem meter væk. Og stranden ligger kun 10 meter væk.
Så efter morgenmaden var det i poolen. Og bortset fra et par timers afbrydelse med middagslur, brugte vi resten af dagen på at bade, lege på terrassen og grave i sandet.
Sidst på eftermiddagen tog vi en tuktuk til et stort supermarked. Efter vi havde handlet, var det meningen af vi ville finde en restaurant. Men da vi havde gået i lang tid (med mig i klapvognen) uden at finde et sted at spise, måtte vi opgive.
Så i stedet tog vi tilbage til hotellet for at spise. Her tog det ret lang tid at lave vores spaghetti og kødboller, så vi kom ret sent i seng.
Dagen i går gik på nogenlunde samme måde som dagen før. Vi var dog også en tur på stranden, hvor der var meget store bølger. Derfor ville jeg også bæres af mor og kunne ikke rigtig bade. Så var det alligevel sjovere at være i poolen.
Aftensmaden blev igen spist på hotellet. Frida og jeg fik først aftensmad, og da vi sov, spiste mor og far aftensmad (og fik vin). Det kunne jo lade sig gøre, da vores værelse lå fem meter fra restauranten – og mor og far derfor kunne holde øje med, at vi ikke vågnede.
Indtil videre har dagen i dag været på samme måde som de to foregående dage. Vi har spist morgenmad, jeg har badet og sovet middagslur. Og nu skal jeg have frokost – og så i poolen igen.
